Wrap med laks

1/2 spidskål

1 tsk. sukker

1 tsk. fint salt

1 æble

25 g mandler

1 dl cremefraiche

1 spsk. mayonnaise

1 spsk. sød sennep

1 håndfuld persille, purløg, kørvel eller basilikum

4 stk. Santa Maria Whole Wheat Tortillas

200 g varmrøget laks


1: Fjern de yderste blade og stokken af spidskålen. Snit spidskålen fint. Drys kålen med salt og sukker og kram den godt. Lad kålen trække i ca. 30 minutter.

2: Skær æblet i kvarte. Fjern kernehus og skær æblerne i både.

3: Rist mandlerne gyldne på en tør pande. Vend kål med æbler og mandler.

3: Rør cremefraiche med mayonnaise, sød sennep og hakkede krydderurter.

Smag dressingen til med salt og peber og vend med spidskålsalaten.

4: Lun tortillaerne og top dem med spidskålsalat og varmrøget laks delt i flager. Rul tortillaerne sammen. Pynt med frisk koriander.